
Claude i praksis
SU-618(2 dage)
Claude i praksis
11.500 kr.
(ekskl. moms)
- Forside
- AI
- Generativ AI & prompt engineering
- Claude i praksis
Kursuskalender
Beskrivelse
Claude kan bruges til langt mere end at skrive tekst og besvare enkeltstående spørgsmål. Med de rette instruktioner og den rette kontekst kan Claude arbejde med større mængder information, analysere dokumenter, gennemføre research og hjælpe med arbejdsopgaver, der strækker sig over flere trin.
På kurset lærer du først at bruge Claude effektivt i det daglige vidensarbejde. Du får styr på, hvordan du beskriver en opgave, giver relevant kontekst og arbejder systematisk med kilder, krav og kvalitetskriterier. Vi arbejder med dokumenter og Projects, hvor filer, viden og faste instruktioner kan samles omkring et arbejdsområde. Du lærer blandt andet at sammenligne materiale, finde uoverensstemmelser, identificere manglende information og omsætte store mængder indhold til et brugbart overblik.
Research er en central del af kurset. Du lærer at formulere gode researchopgaver, lade Claude undersøge og sammenholde flere kilder og forholde dig kritisk til både kildemateriale og konklusioner. Resultaterne omsættes til konkrete leverancer som analyser, beslutningsnotater, regneark, præsentationer og Artifacts.
Herefter går vi fra enkeltstående opgaver til egentlige AI-workflows. Du lærer at gøre gode arbejdsmetoder genbrugelige med Projects, faste instruktioner og Skills, så Claude kan følge samme proces på nye opgaver og nyt materiale.
Vi arbejder også med Claude Cowork, hvor Claude kan planlægge og udføre større opgaver på tværs af flere arbejdstrin. Du lærer at delegere arbejdet, følge processen og korrigere undervejs samt at vurdere, hvilke filer, værktøjer og connected services Claude bør have adgang til. Vi ser på mulighederne for tilbagevendende opgaver og automatisering, men også på grænsen mellem det arbejde, Claude kan udføre selvstændigt, og det der fortsat kræver menneskelig kontrol.
Undervisningen er hands-on og tager udgangspunkt i realistiske arbejdssituationer. Undervejs arbejder du med dokumenter, research og analyse, bygger genbrugelige arbejdsmetoder og samler til sidst flere af teknikkerne i et sammenhængende AI-workflow. Samtidig arbejder vi med kildekritik, fortrolige data, permissions, prompt injection og kvalitetssikring, så effektiv anvendelse af Claude ikke sker på bekostning af kontrol og ansvar.
Efter kurset kan du:
- Vælge den rette arbejdsform i Claude efter opgavens karakter
- Give Claude relevant kontekst, kildemateriale og klare instruktioner
- Analysere og sammenligne større mængder dokumenter og information
- Bruge Claude til research og kontrollere kilder og centrale påstande
- Organisere længerevarende arbejde med Projects og project knowledge
- Opbygge gentagelige arbejdsmetoder med Skills og faste instruktioner
- Delegere flertrinsopgaver til Cowork og styre arbejdet undervejs
- Opbygge AI-workflows med blik for kvalitet, datasikkerhed og menneskelig kontrol
Kurset er relevant for dig, der arbejder med information, dokumenter, analyse og beslutningsgrundlag, eksempelvis som konsulent, projektleder, analytiker, leder eller medarbejder inden for HR, kommunikation, marketing, økonomi eller administration. Du behøver ikke kunne programmere.
Tilhørende eksamen
Forudsætninger
Der kræves ingen programmering eller tidligere erfaring med Claude. Du bør være vant til at arbejde med dokumenter, web og almindelige digitale værktøjer.
Moduloversigt
- Claude Chat, Projects, Research, Artifacts og Cowork
- Forskellen på at stille spørgsmål og delegere en arbejdsopgave
- Valg af arbejdsform efter opgave, materiale og ønsket resultat
- Centrale muligheder og begrænsninger
- Hvornår Claude og andre AI-værktøjer løser forskellige behov
- Beskrive mål, opgave og ønsket resultat
- Give Claude relevant baggrund, kilder og referenceinformation
- Angive krav, begrænsninger og kvalitetskriterier
- Bruge eksempler og eksisterende materiale som styring
- Arbejde iterativt og identificere manglende information
- Arbejde med dokumenter, regneark og andet kildemateriale
- Opsummere og strukturere større informationsmængder
- Sammenligne information på tværs af flere dokumenter
- Identificere forskelle, risici, mangler og centrale pointer
- Skelne mellem information fra kilderne og Claudes egne fortolkninger
- Projects som arbejdsrum for længerevarende opgaver
- Samle relevant materiale i project knowledge
- Bruge project instructions til faste rammer og arbejdsmetoder
- Organisere chats, filer og kontekst omkring et arbejdsområde
- Forstå hvordan Claude finder og anvender relevant projektviden
- Fra spørgsmål til en struktureret researchopgave
- Web search og større researchopgaver
- Undersøge og sammenholde information fra flere kilder
- Kontrollere citations og gå tilbage til originalkilden
- Skelne mellem dokumenterede fakta, fortolkninger og antagelser
- Håndtere modstridende eller utilstrækkelig information
- Omsætte kildemateriale og analyser til strukturerede resultater
- Arbejde med rapporter, regneark, præsentationer og andre filformater
- Bruge Artifacts til interaktivt og selvstændigt indhold
- Tilpasse resultatet til målgruppe, formål og format
- Iterere og kvalitetssikre AI-genererede leverancer
- Identificere gentagelige arbejdsprocesser, som egner sig til AI
- Skelne mellem instruktioner, project knowledge og Skills
- Gøre arbejdsmetoder genbrugelige med faste instruktioner og eksempler
- Oprette og afprøve en simpel Skill
- Designe workflows, der kan anvendes på nye opgaver og nyt materiale
- Forskellen på Chat og Cowork
- Delegere en større opgave med flere arbejdstrin
- Forstå hvordan Cowork planlægger og udfører arbejdet
- Følge processen og korrigere retning undervejs
- Arbejde med filer, mapper og andre tilgængelige værktøjer
- Vurdere hvilke dele af en arbejdsproces der med fordel kan delegeres
- Forbinde Claude med relevante datakilder og arbejdsredskaber
- Forstå connectors og MCP på anvendelsesniveau
- Arbejde med read- og write-adgang til eksterne systemer
- Introduktion til tilbagevendende og planlagte opgaver
- Vurdere hvornår integration og automatisering giver reel værdi
- Hallucinationer, usikkerhed og faktuelle fejl
- Kontrollere kilder, tal, analyser og konklusioner
- Fortrolige oplysninger, persondata og organisatoriske retningslinjer
- Permissions, credentials og adgang til eksterne systemer
- Prompt injection og risici ved eksternt indhold
- Human approval og valg af passende autonomi
- Arbejde med en større opgave på tværs af dokumenter og kilder
- Kombinere analyse, research og genbrugelige instruktioner
- Delegere udvalgte arbejdstrin med Cowork
- Omsætte resultatet til en færdig arbejdsleverance
- Kontrollere workflow, kilder og slutresultat
Gratis kursusrådgivning
Det ligger os meget på sinde, at du finder det kursusforløb, der skaber størst værdi for dig og din arbejdsplads. Tag fat i vores kursusrådgivere, de sidder klar til at hjælpe dig - gratis og uforpligtende.

Jeg kan ikke give andet end 5 stjerner for det hele. Enten er I helt i særklasse, eller også er jeg bare kommet de forkerte kursussteder tidligere. Fantastisk sted og atmosfære.... når først man har lært at finde rundt :-)
Jeres undervisere er exceptionelle; dygtige, kompetente og gode til at lære fra sig - så man har alle forudsætninger for at komme godt fra start.
I har nogle fantastiske faciliteter, god mad og søde mennesker overalt i huset.
Super godt og dybdegående kursus. Jeres kursusfaciliteter på Karlebogaard er intet mindre end fantastiske. Et flot historisk hus med masser af sjove historier og flotte kursuslokaler. Selve kurset var meget brugbart. Jeg lærte alt hvad jeg kunne have tænkt mig og endnu mere til. Min instruktør var skidegod og virkelig sjov. Han gjorde det til en fornøjelse og timerne fløj afsted.
Nok det bedste kursus jeg har været på og den bedste instruktør jeg har haft!! Rigtig god dybde og uddybende forklaringer, og derudover fantastisk mad!!!
Lækker mad, hyggelige lokaler, god struktur og stemning. Kommer igen når jeg kan.
Absolut det bedste kursus jeg har deltaget i!
Kursusstedet er så indbydende og velkomne, at det har været en fornøjelse at være her. Rent, pænt og fuld af charme. Jeg deltog på et kursus, hvor alle enkelte dele gik op i en højere enhed, som knap kan beskrives.
Jeg fik meget ud af kurset, det har åbnet øjnene for muligheder, jeg ikke var klar over eksisterede. Jeg er sikker på det ikke er sidste gang, vi er i kontakt med SuperUsers.
Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at et kursussted kunne være så flot. Ved ikke om det er rigtigt, men jeg har en idé om, at omgivelserne smitter af på dem som arbejder her, så alle virker utrolig glade.
Der er en rigtig god stemning. Lige fra hende som sidder i receptionen, til dem som arbejder i køkkenet.
Underviseren har i meget høj grad tilpasset kurset til mit niveau og været fleksibel. Jeg havde meget høje forventninger, og de blev overgået.
Stor præcision, gode øvelser, godt tempo, god stemning og max på læring.
Instruktøren var meget behagelig og øvelserne var enormt gode. Blev virkelig meget klogere omkring emnerne, kurset handlede om.
Derudover virkelig gode, rolige og grønne omgivelser med god forplejning - specielt god mad. Her vil jeg gerne tage mine kurser næste gang igen.
Det var en ren fornøjelse at være på kursus hos SuperUsers. Den uge vi har været på kursus var pengene værd og gør, at vi nu kan spare mange konsulenttimer. Det er altid rart at have viden in-house.
Der er en afslappende atmosfære i kursuslokalet, skønne omgivelser i selve bygningen samt dygtige instruktører, som gør det rigtig godt.
Jeg kom i gang med at bruge al den viden, jeg sugede til mig på kurset næsten med de samme, og nu er vi i fuld gang med udvikling af vores fremtidige cloud løsning.
Der er ingen tvivl om, hvem skal vi henvende os, hvis der er behov for andre kurser.
Det er første gang jeg har været hos SuperUsers. Dette har været en rigtig god oplevelse. Instruktøren virker til at være meget erfaren og kompetent.
Instruktørens stærke tekniske baggrund gør oplevelsen og uddybelsen af spørgsmål til en god oplevelse.
Rigtig fint kurussted i fine omgivelser, som sætter gode omgivelser til fordybning. Instruktøren fremstår velforberedt med stor viden omkring de relevante emner.
Instruktøren udviste også god evne til at svare på eventuelle spørgsmål, som måtte opstå undervejs i forløbet.
Jeg kommer igen næste gang jeg skal på kursus, det er et dejligt sted, fantastisk god mad og instruktøren har stor viden og deler gerne ud af den!
Den tekniske dybde på kurset var virkelig god, instruktøren havde meget dybere viden, end pensum nødvendigvis kræver.
Man kunne smide diverse curveballs efter instruktøren, og han havde styr på det hele - han gjorde desuden indholdet spændende.
Så fik vi gennemført kurser i Microsoft 365 for samlet 5 personer her i afdelingen. Alle siger samstemmende, at det har været et fremragende kursus med en dygtig underviser og kommunkator, som kunne drøfte og informere på rette niveau, men samtidig med effektivitet og humor.
Det har været en rigtig god oplevelse.
Der er fred og ro på SuperUsers landsted. God atmosfære og forplejning. Der er kigget til et sundhedsaspekt mht til mad og kage så det ikke tager fuldstændig overhånd.
Instruktøren er velvidende på emnerne og perspektivere gerne bredt til andre relevante områder. Det er givende, at dette også er muligt og giver en selv tanker til videre fordybelse.
Derudover var instruktøren engageret og underholdende at have til at præsenterere indhold for sig.
Det var som altid en go' oplevelse, og man lærer en masse på kort tid af nogle meget dygtige undervisere.
Jeg arbejder i Azure stort set hver dag, og begge kurser har været rigtige gode til at hjælpe mig med at forstå Azure bedre.
Instruktøren er meget præsentationsorienteret og inddrager én i undervisningen og materialet. Han er god til at variere undervisningen, så det ikke bliver trivielt.
Det er tydeligt, at instruktøren både har hands-on experience og ikke kun teorien, med mange gode eksempler som refererede til real-world udfordringer, vi måtte opleve.
Gode faciliteter og god forplejning, uden at at man drukner i usunde vaner.
Very good course, the instructor was the best. I've been here at SuperUsers before, now I'm here again, and hopefully coming back another time.
Instruktøren virkede meget kompetent og har meget viden om sit fagområde. Han var god til at forklare på en forståelig og humoristisk måde. Derudover var der simple øvelser, som gav god forståelse.
Instruktøren var rigtig god til at gå i dybden, men samtidig være sikker på at folk var med. Virkelig flot sted, lokale og lækker mad.
Der var ingen tvivl om at instruktøren vidste præcis, hvad han snakkede om, og selv de mest simple spørgsmål blev besvaret med glæde, og uden at nogen skulle føle sig dumme.
Dejligt hyggeligt sted, hvor receptionist, køkkenet, undervisere får en til at føle hjemme. Gode rammer skaber god læring. Rigtig god mad, der er med til at give en helhed i oplevelsen af at være på kursus hos SuperUsers.
Super tilfreds med stedet og opholdet over i hestestalden. Vil se om jeg ikke kan komme her over igen, til næste kursus jeg skal på. Rigtig flot bygning og fedt at opleve sådan et sted. Kanon sted at holde kursus.