
Hotel Karlebogaard
Få inlogering på Hotel Karlebogaard på et af vores lækre værelser – så er du klar og på mærkerne til en ny inspirerende kursusdag.
Vores værelser i Hestestalden
Som kursusdeltager har du mulighed for at leje et af vores lækre værelser på Karlebogaard. Her kommer du virkelig på "herregårdsferie", hvor du kan vågne som Jeppe i baronens seng – og være klar og på mærkerne til en ny inspirerende kursusdag.
Bygningen, værelserne ligger i, var før i tiden Karlebogaards hestestald – en flot én af slagsen – og sporene heraf ses stadig tydeligt. Hver boks var dengang opdelt af flotte, malede marmorede søjler og skillevægge, som er bevaret i restaureringen. I dag afgrænser disse vores tre kursuslokaler i Hestestalden. For enden af ”staldgangen” står det oprindelige vandtrug, formet som en stor muslingeskal – og de oprindelige, sirligt skrevne navneskilte ligger fremme til pynt.
Selve værelserne ligger på første sal, og der har der selvfølgelig aldrig været stald, men her stikker de gamle bjælker frem og bidrager til den rustikke stemning.
Der er trådløst internet, Smart-TV og selvfølgelig håndklæder og badekåber på værelserne. Badeværelse deler du med én anden kursusdeltager, og der er et stort fælles køkken i stueetagen. Det er muligt at tjekke ind dagen før dit kursus starter.
Kig inden for på de fire værelser
Informationer
Mad:
I køleskabet vil du finde en let og lækker aftenanretning, som inkluderet i overnatningsprisen. Dette er en kold anretning, da der altid serveres varm mad til frokost.
Til fri afbenyttelse:
- El-kedel, så du kan lave kaffe / te / suppe
- Køleskab med juice, mælk
- Havregryn og cornflakes (hvis du ikke kan vente til morgenbufféten)
- Andre drikkevarer: Sodavand, øl og vin
- Frugt og chokolade
- 2 stk. retro arkade spillemaskiner
- Udeterrasse med borde og stole
- Bibliotek med bløde lænestole
- Tennisbane i sæsonen
- Skov til en frisk gåtur (mindre end 30 meter væk)
Priser og værelser:
- Gule værelse (det lille) kr. 785,- ekskl. moms pr. nat
- Grønne, røde og blå værelse (store) kr. 985,- ekskl. moms pr. nat
Hotel bookes ifm. en kursustilmelding i kurven. Bemærk at overnatning ikke er inkluderet i kursusprisen



