
Certificeringen er tiltænkt dig, der ønsker en grundig indføring i at bygge Power BI rapporter og udgive dem til slutbrugerne i Power BI universet.
På det første kursus SU-777 Power BI Grundkursus lærer du at bygge en Power BI rapport fra bunden. På kurset introduceres de vigtigste pointer i at hente data ind fra datakilder og fremstille en rapport, herunder de vigtigste visualiseringer og filtre.
Du deltager efterfølgende på det officielle Microsoft-kursus PL-300, hvor vi går i dybden med Power BI servicen, som er stedet hvor slutbrugere trækker deres rapporter. På dette kursus har vi hele tiden sikkerhed for øje, så du effektivt er i stand til at styre, hvilke slutbrugere der får hvilke rapporter, og hvilke data den enkelte bruger må se i sin rapport. Undervejs gennem de to kurser kommer vi ind på design og forståelse af datamodellen under Power BI.
Bemærk venligst at kurserne i denne pakke ikke fokuserer så meget på DAX-sproget, som foretager alle beregninger i Power BI. Ønsker du at kode beregninger i Measures, som ikke kan laves med træk-og-slip i Power BI, anbefaler vi at supplere med kurset SU-782 DAX Grundkursus.
Det ligger os meget på sinde, at du finder det kursusforløb, der skaber størst værdi for dig og din arbejdsplads. Tag fat i vores kursusrådgivere, de sidder klar til at hjælpe dig!

