Eventyret om Kampehøjgaard
Eventyret starter i 1870...
Den korte version
Overblik
Kampehøjgaard og Vorre er kendt langt tilbage. Gården ligger i naturskønne omgivelser i den højest beliggende samlede bebyggelse, 117 meter over havets overflade.
- 1870 Kampehøjgaard opføres
- 1974 Købt af Kjeld Lund Hansen (Kjeldsgaard)
- 1999 SuperUsers a/s køber Kjeldsgaard og omdøber til Kampehøjgaard
Kampehøjgaards tidlige historie
Gården har sandsynligvis første gang været opført tilbage i 1800-tallet og har senere hen gennemgået en række ændringer og moderniseringer efter datidens forhold - gården som vi kender den i dag er således officielt opført i 1870. Hovedhuset var opført i røde teglsten med tegltag. Længerne var hovedsageligt opført i marksten på et underlag af syldsten, dvs. at der ikke var noget egentligt fundament. At det har været almindeligt på denne tid, kan tydeligt ses på de omkringliggende gårde.
Sammen med de andre gårde i Vorre har ejendommene hørt ind under godset Vosnæsgård og op til hoveriets ophør har bønderne skullet yde hovarbejde for ejerne på Vosnæsgård.
Det er påfaldende at se at de forskellige gårde i Vorre oprindeligt har været meget ens bl.a. ved valg af materialer. Årsagen er sandsynligvis at de alle, fra de blev bygget, havde en fælles ejer, nemlig Vosnæsgård. Derudover var materialerne, f.eks. de store marksten fra de omkringliggende jorde, lige ved hånden sammen med tømmer fra skovene og de mange teglværker i området omkring Århus. Byggestilen og materialevalg er desuden meget almindelig i de huse der stadig tilhører Vosnæsgård.
Kontreadmiralen
I 1835 købte kontreadmiral Johan Wilhelm Cornelius Krieger Vosnæsgård. Han solgte store dele af bøndergodset fra, ligeså gjorde hans enke Anne Sophie Krieger der ejede gården til 1860. Det er derfor rimeligt at formode at den nuværende Kampehøjgaard har været en af de gårde, der er blevet solgt til en hovbonde, der var på gården, og at han dermed blev selvstændig gårdejer.
Herefter har Kampehøjgaard fungeret som landbrugsejendom med blandet besætning. Gårdens jordes har været på ca. 26 hektar. En mand på det lokalhistoriske arkiv beretter, at han som dreng, omkring 1950, sammen med sin far leverede grise til landmanden på gården.
I stalden kan stadig ses spor efter køer og mælkejunge-opbevaring.
Man kan også se flere ændringer på gården, der skyldtes en brand i den vestlige længe. Ændringerne gav god mulighed for at indrette flere gæsteværelser og et slagteri til vildt.
SuperUsers flytter ind i 1999
Ejendommen blev i 1974 købt af Kjeld Lund Hansen til brug som privat bolig med tilhørende erhvervsanvendelse. Den tilhørende landsbrugsjord blev forpagtet ud til lokale landmænd. I løbet af kort tid etablerede Kjeld Hansen et vandhul på en af markerne, da han gerne ville kunne drive jagt på udsatte ænder; hvilket ikke var særligt populært hos de omkringliggende landmænd.
I 1987 sælger Kjeld Lund Hansen landbrugsjorden fra til Steen Knudsen, der ejer genbogården Vorregård, bl.a. under betingelse af at Kjeld Hansen havde jagtretten på alle arealerne, der udgør mere end 100 hektar, for 250 kr. om året - en også dengang yderst symbolsk pris.
Kjeld Hansen sælger Kampehøjgaard til Brian Eberhardt i 1999, og herefter starter SuperUsers’ jyske eventyr.
Vikingebyen Vortu
Vorre, eller Vortu, som den hed i vikingetiden sammen med nabobyen Segalt, har været kendt helt tilbage fra 700-tallet. Vortu var og er meget højt beliggende (117 meter over havets overflade), hvilket allerede fra bronzealderen har været udnyttet. Datidens beboere placerede en gravhøj på toppen af den naturlige høj, som ligger i forlængelse af Kampehøjgaards have. Den er nu med til at gøre Vorre til den højst beliggende samlede bebyggelse i Danmark.
I Vikingetiden har stedet Vortu sandsynligvis været et vigtigt observationspunkt. Man kan i klart vejr se til Samsø og Helgenæs. Det har betydet man med bål har kunnet advare byen Aros, nu Århus, mod fjender, hvilket der flere gange var brug for. Sammen med de nærliggende kongsgårde i Lisbjerg og Haldum har Vortu udgjort et godt varslingssystem.
Senere hen har der været etableret mindre forskansninger i udkanten af Vorre, faktisk i haven hos genboen til Kampehøjgaard. Man mener forskansningen blev benyttet i forbindelse med Grevens Fejde, men den kan også godt have været brugt i Den 2. Slesvigske Krig i 1864.
En rig by
Der er stadig tydelige tegn på, at Vorre har været en rig landsby med skole, brugsforening, mejeri og håndværkere. I 1800-tallet blev Vorre kørt lidt ud på et sidespor, da der blev etableret jernbane fra Århus til Grenå, og den nærliggende by Løgten overtog rollen som det handelsmæssige centrum med mange forretninger og lettere industri. Et forhold der har betydet at Vorre har udspillet sin rolle som bysamfund.
Heldigvis har Vorres beboere bevaret en del traditioner med Beboer- og Vandværksforeningen. Et af årets højdepunker er stadig generalforsamlingerne, som holdes sammen, selv om Vorre ikke længere har eget vandværk. Vigtigt er det især at holde fest bagefter for alle beboere i Vorre, fester som også SuperUsers har deltaget i igennem flere år.
I 2005 blev der i Vorre fundet en betydelig skat bestående af mere end 3000 sølv- og kobbermønter. Dateringer viser at de er slået i Erik Klipping eller Erik Menveds tid, dvs. mellem 1259 og 1319. Mange af mønterne stammer fra Byzans, og er sandsynligvis hjemtaget af en stormand, der har været udenlands. Dette er endnu en ting der peger på at Vorre har været et rigt sted.