Hvad er World Wide Web
World Wide Web (WWW) betyder Verdensomspændende spindelvæv. WWW er en service på Internettet, og teknologien bruges også på intranettet. På WWW kan præsenteres tekster, billeder, lyd,
video, og man kan afvikle programmer via Internettet enten lokalt på sin egen maskine eller remote på Web-server maskinen. Brugergrænsefladen er grafisk og betjenes med mus.
De tre roller på WWW
- WWW-Serveren opbevarer og udleverer HTML-dokumenter på anmodning fra WWW-clienter. Den mest anvendte WWW-server er Apache, som er public domain software. Herefter følger MS
Internet Information Server (IIS) på en andenplads.
- WWW-Forbindelsen mellem client og server er selve Internettet. Al kommunikation mellem client og server foregår via Internettet med Hyper Text Transfer Protocol (HTTP).
- WWW-Clienten forespørger og viser HTML-dokumenter. En WWW-client kaldes ofte for en WWW-browser. De mest anvendte WWW-browsere er NetScape Navigator og Microsoft Internet Explorer.
En WWW-session
- En WWW-server med underliggende HTML-dokumenter er tilstede på internettet, fx. SuperUsers's Web-server, som kan tilgås på adressen (URL'en, Uniform Resource Locator): http://www.superusers.dk
Den afventer, at nogle skal bede om at se et af dens dokumenter.
- I en WWW-client (WWW-browser), f.eks. NetScape Navigator eller MS Internet Explorer, indtastes URL'en, og herved sendes et request til WWW-serveren.
- WWW-serveren finder HTML-dokumentet og overfører dette til WWW-clienten.
- WWW-clienten modtager HTML-dokumentet og viser nu SuperUsers' homepage på skærmen.
|
Afvikling af programmer via WWW
Via en hjemmeside kan man få afviklet programmer, både på sin egen computer (download af f.eks. Java-kode) eller remote på servermaskinen (CGI-scripts, til f.eks.
opslag i databaser og lign.); se artikler om dette.
Hvilke værktøjer findes til WWW ?
Der er tre kategorier af WWW-værktøjer:
- WWW-server værktøjer til styring, opbevaring, og udlevering af dokumenter/programmer med HTML-kode, CGI-scripts og Java-kode.
- WWW-editeringsværktøjer til design og skrivning af dokumenter/programmer med HTML-kode, CGI-scripts og Java-kode.
- WWW-client værktøjer til hentning/visning af dokumenter/programmer med HTML-kode og afvikling af Java-kode.
WWW-server værktøjer og WWW-editeringsværktøjer findes fra en lang række leverandører og er ofte tæt integreret. Fra UNIX-verdenen kan nævnes, at stort set alle leverandører af
UNIX-systemer og database-systemer har løsninger til administration og editering af HTML-dokumenter. Hos NetScape har man en række WWW-servere og HTML-editeringsløsninger. I Microsoft's
verden har man med MS Windows/Office også en komplet pakke til administration og editering af HTML-dokumenter. Inden for programudvikling til Java kan nævnes SUN's egne værktøjer samt
Microsoft's ActiveX-miljø (se artikler om disse). I vid udstrækning kan man bruge sit yndlings-tekstbehandlings/DTP-system til skrivning af HTML-dokumenter. På client-side er det MS
Internet Explorer og Netscape, som dominerer markedet. Begge disse har mulighed for plug-in faciliteter, således at man kan bruge faciliteter som lyd, video, 3D effekter, Internet telefon etc. |