Link til SuperUsers hjemmeside. Link til kursusinformation - herunder beskrivelser, instruktører, datoer, priser, certificering, forløb, praktiske oplysninger og kørselsvejledning. Link til oplysninger om certificering - generelt og specifikt. Link til konsulent- og udviklingsydelser - generelt og specifikt. Link til artikler Link til hvem, hvad, hvor ... om SuperUsers. Link til kontaktinformation og formular til bestilling af materialer. Link til tilmeldingsformularer samt kursusdatoer og -priser. Link til søgning i SuperUsers' website.

Til Oversigt over Artikler

Artikler
Hvad er UML
 

 

Hvorfor UML?

Efterhånden som den strategiske værdi på software stiger i mange firmaer, søger industrien efter nye teknikker til automatisering af softwareudviklingen og forbedring af kvaliteten mhp. at nedbringe omkostningerne og udviklingstiden. Disse nye teknikker inkluderer anvendelse af komponenter, visuel programmering, mønstre og "frameworks". Samtidig er der behov for metoder til at håndtere det voksende omfang og størrelsen af moderne systemer. I særdeleshed er der behov for metoder til at løse de tilbagevendende problemer i forb. med fysisk distribution, parallellitet, replikering, sikkerhed, load balancering og fejltolerance. Udviklingen af World Wide Web gjort nogle ting enklere, medens det har forværret de ovennævnte problemer relateret til arkitekturen. UML er designet som en reaktion på disse problemer.

Hvad er UML?

UML (the Unified Modeling Language) er et sprog til specifikation, visualisering, konstruktion og dokumentation af edb-systemer såvel som forretningsmodeller og andre ikke-edb-relaterede systemer. UML repræsenterer en samling af de bedste udviklingsmetoder, der har bevist sit værd ved modellering af store komplekse systemer.

De primære mål for UML er:

At give brugere et færdigt, udtryksfuldt, visuelt modelleringssprog, som muliggør udvikling og udveksling af meningsfyldte modeller.

  1. At muliggøre udvidelse og specialisering af grundbegreberne.
  2. At være uafhængig af programmeringssprog og udviklingsproces.
  3. At give en formel basis for forståelsen af modelleringssproget.
  4. At fremme udviklingen i OO-værktøjs markedet.
  5. At fremme højniveau udviklingskoncepter som "collaborations", "frameworks", komponenter og "patterns."
  6. Integration af eksisterende metoder.

Hvad UML ikke omfatter

Selv om UML sigter mod at simplificere og standardisere modellering, er det ikke et altomfattende sprog. Nogle af de områder der ikke omfattes af UML er f.eks.:

  • Programmeringssprog. UML har ikke til formål at være et visuelt programmeringssprog.
  • Værktøj. UML skal gøre det lettere for værktøjer at udveksle information, dette gøres ved en veldefineret semantisk notationsform. UML definerer derimod ikke en værktøjsgrænseflade, lager eller run-time model.
  • Proces. UML definerer ikke en bestemt proces men en notationsform der er uafhængig af processen.

UML's oprindelse

Der fremkom adskillige objektorienterede modelleringssprog fra midten af 70'erne og frem til slutningen af 80'erne. Fra 89 og frem til 94 voksede antallet af modelleringssprog fra mindre end 10 til mere end 50. Mange brugere af de objektorienterede metoder havde problemer med at finde én metode som dækkede deres behov, hvilket blot hældte mere brænde på det, der er kendt som "metodekrigene".

Fra midten af 90'erne begyndte de enkelte metoder at inkorporere det bedste fra de andre metoder, og nogle få af disse vandt væsentlig større udbredelse end resten.

Udviklingen af UML blev påbegyndt i slutningen af 94 af Grady Booch og Jim Rumbaugh i firmaet: Rational Software Corp., da de gav sig til at integrere deres to metoder (Booch og OMT). I slutningen af 1995 kom Ivar Jacobson til, og hans OOSE-metode integreredes også. Disse 3 er i dag kendt under kælenavnet: "The three amigos".

I 97 overgik arbejdet til OMG (Object Management Group), som gennem deres standardiseringsproces, hvor store dele af software-industrien deltager, etablerer defacto standarden UML. Denne er ikke statisk og udvides løbende.

 
© SuperUsers a/s
SJÆLLAND: Karlebogaard * Karlebovej 91 * DK-3400 Hillerød * Telefax  (+45) 48280705
JYLLAND:
Kampehøjgaard * Krajbjergvej 3 * DK-8541 Skødstrup* Telefax  (+45) 87490705
Telefon (+45) 48280706  *  Email super@superusers.dk  *  URL www.superusers.dk
---
Fejl/Kommentarer vedr. dette website bedes rapporteret til: webmaster@superusers.dk