Link til SuperUsers hjemmeside. Link til kursusinformation - herunder beskrivelser, instruktører, datoer, priser, certificering, forløb, praktiske oplysninger og kørselsvejledning. Link til oplysninger om certificering - generelt og specifikt. Link til konsulent- og udviklingsydelser - generelt og specifikt. Link til artikler Link til hvem, hvad, hvor ... om SuperUsers. Link til kontaktinformation og formular til bestilling af materialer. Link til tilmeldingsformularer samt kursusdatoer og -priser. Link til søgning i SuperUsers' website.

Til Oversigt over Artikler

Artikler
Hvad er Perl
 

 
Spørgsmål: Hvad får man hvis man kombinerer kommandosproget C-Shell og  programmeringssproget C, kommer det ned i en stor gryde, rører rundt og støber et nyt sprog?  Man får et af de mest kreative og fleksible sprog, der er lavet til dato. Et sprog, der  tillader, at man skriver både objektorienterede programmer og digte! Sproget hedder Perl og  er et af de få sprog, der har opnået kult status!

Sprogets rigtige navn er "Practical Extension and Report Language" og er skrevet af Larry  Wall (onde tunger påstår at sproget burde hedde "Pathologically Eclectical Rubbish Lister").  Wall stod pludseligt i en situation, hvor de eksisterende værktøjer som awk, sed og C Shell  ikke var kraftige nok. Derfor kom han på den idé at parre C sproget og regulære udtryk -  Perl var født.

Perl er et typisk fortolket script sprog, hvilket betyder at sproget, i modsætning til C,  ikke bekymrer sig om en fastlagt program-struktur - man starter med at skrive kode i linie  eet, og slutter på sidste linie. Perl bekymrer sig ikke det ringeste om type-mæssig  korrekthed - en variabel har den type, som indholdet angiver på et givent tidspunkt i  scriptets liv.

Perl understøtter direkte brugen af lister og hash-tabeller samt manipulation og  konvertering af disse. Sproget understøtter ganske vist et funktions-begreb, men har sin  egen opfattelse af parameter-mekanismerne - således understøtter sproget både statiske og  dynamiske scopes.

 

Sproget integrerer sig glimrende med det underliggende operativsystem, og understøtter  praktisk taget alle systemkald (i hvert fald under UNIX). Ligeledes har UNIX værktøjerne  grep, awk og sed bidraget alvorligt til Perl's udvikling ved at tilføje regulære udtryk.  Disse, kombineret med systemkald, giver et uhyre kraftigt værktøj til at lave  system-programmering uden brug af compilere og andre tunge værktøjer.

Perl har fundet vid udbredelse som hjælpe-sprog til CGI-programmering. Sammenkoblinger med  HTML foregår primært på "trykknaps niveau" - der bliver trykket på en trykknap, browseren  kalder et Perl-script, scriptet får den relevante information fra hjemmesiden, laver noget  intelligent med informationen, hvorefter scriptet selv genererer HTML-kode direkte til  browseren. Gives der samtidigt adgang til f.eks. en Oracle-database og et fornuftigt  operativ-system, kan stort set enhver opgave løses hurtigt og smidigt.

Alle disse muligheder har dog sin pris. Det har vist sig umuligt at lave et program, der  genererer en Perl-oversætter - sprogets regler kan ikke formaliseres på samme måde som C  eller Pascal. Fortolkeren benytter sig nærmest af heuristikker (tommelfinger-regler).

Perl var indtil for få år siden et rent UNIX-anliggende, men findes i dag til stort set  enhver platform (fx. del af Windows NT Ressourcekit).

 
© SuperUsers a/s
SJÆLLAND: Karlebogaard * Karlebovej 91 * DK-3400 Hillerød * Telefax  (+45) 48280705
JYLLAND:
Kampehøjgaard * Krajbjergvej 3 * DK-8541 Skødstrup* Telefax  (+45) 87490705
Telefon (+45) 48280706  *  Email super@superusers.dk  *  URL www.superusers.dk
---
Fejl/Kommentarer vedr. dette website bedes rapporteret til: webmaster@superusers.dk