Link til SuperUsers hjemmeside. Link til kursusinformation - herunder beskrivelser, instruktører, datoer, priser, certificering, forløb, praktiske oplysninger og kørselsvejledning. Link til oplysninger om certificering - generelt og specifikt. Link til konsulent- og udviklingsydelser - generelt og specifikt. Link til artikler Link til hvem, hvad, hvor ... om SuperUsers. Link til kontaktinformation og formular til bestilling af materialer. Link til tilmeldingsformularer samt kursusdatoer og -priser. Link til søgning i SuperUsers' website.

Til Oversigt over Artikler

Artikler
Hvad er MS Windows Vista/2003/XP/2000
 

 

Windows-versioner fra Microsoft

Det er ikke operativsystemer, vi mangler fra Microsoft! Windows 2000 Server/Professional udrulning foretages stadig mange steder, samtidigt er Windows XP og Windows Server 2003 ankommet.

Hvad er Windows Vista?

Windows Vista er Microsofts nye desktop-styresystem til brug for alle. Vista kommer i 5 forskellige versioner som beskrevet herunder.

Windows Vista Business
Uanset hvor stor din organisation er, kan Windows Vista Business hjælpe dig med at reducere omkostningerne til pc-styringen, forbedre sikkerheden, øge produktiviteten og med at have en bedre forbindelse til systemet.

Windows Vista Enterprise
Windows Vista Enterprise er udviklet til at imødekomme behovene i større globale organisationer med meget komplekse it-infrastrukturer. Windows Vista Enterprise hjælper dig med at reducere it-omkostningerne, samtidig med at det giver yderligere beskyttelseslag til følsomme data.

Windows Vista Home Premium
Uanset om du bruger din pc til at skrive e-mail og surfe på internettet, til underholdningsformål i hjemmet eller til at lægge dit husholdningsbudget, giver Windows Vista Home Premium en mere fuldendt computeroplevelse.

Windows Vista Ultimate
Hvis du vil have alle de bedste virksomhedsfunktioner, alle de bedste mobile funktioner og alle de bedste underholdningsfunktioner til hjemmet, som Windows Vista kan tilbyde, er Windows Vista Ultimate løsningen for dig. Med Windows Vista Ultimate skal du ikke gå på kompromis.

Windows Vista Home Basic
Windows Vista Home Basic er udviklet med henblik på at give øget pålidelighed, sikkerhed og anvendelighed til brugere af hjemme-pc'er, som blot ønsker at kunne bruge de mest grundlæggende funktioner på deres pc.

Hvad er Windows XP

Windows XP er Microsofts nye client-operativsystem og sætter et punktum for udvikling af Windows 9X (Windows 95, 98 og ME). Windows XP findes både i en Professional og en Home Edition. Hermed kom den længe ventede sammensmeltning af virksomheds- og hjemmeversion af Windows. Der er medtaget "System Restore" faciliteten fra Windows ME, som muliggør, at man kan komme tilbage til en i forvejen lagret tilstand for både filer (drivere) og registreringsdatabase. Herudover findes faciliteter for fjernbetjening, så man lettere kan udføre brugersupport. Der er desuden muligheder i styresystemet for beskyttelse mod bl.a. script-vira. Selve brugerfladen i Windows XP har fået et "facelift" i forhold til Windows 2000 Professional, hvilket giver den et plastisk Macintosh look. Samtidig er mange faciliteter gjort nemmere tilgængelige for "ikke-eksperter", så man mange steder kan vælge imellem den gammeldags visning og en wizard visning, som guider brugeren gennem opsætningen.
 

Hvad er Windows Server 2003

Microsoft har med Windows Server 2003 udviklet en platform, hvor programmer udviklet ved hjælp af .NET teknologi, kan afvikles på en vilkårlig hardware; enhver udviklingschefs drøm. Selve Server 2003 er ligesom Windows 2000 baseret på ressource-databasen ADS. Dette betyder, at der kan migreres fra Windows 2000 til 2003 servere med begge styresystemer aktive i domænet. I denne sammenhæng er de største nyskabelser på værktøjssiden, hvor administratorerne med 2003 får et langt større overblik i administrationen fx. under implementering af "Group Policies".

Kommandolinien er i 2003 udvidet med en række administrative tilføjelser. Man kan fra kommandolinien ændre i registreringsdatabasen (lokalt og remote) samt i Active Directory. Dette kan udnyttes til avancerede scripts, som enten blot laver udtræk af de nævnte baser, eller som sender udtrækket direkte videre til en anden kommando, der på basis af dette datasæt udfører rettelser i den aktuelle database. Internet Information Server version 6, som kommer med Windows Server server, er ændret en del. Den berømte "Metabase", som hele IIS konfigurationen ligger gemt i, har ændret format, idet den nu ligger direkte i XML. Samtidig er der tilføjet en automatisk lagring af tidligere opsætninger, så der hurtigt kan skiftes tilbage til en af de forrige opsætninger.

Info om W2000 Workstation og Server

IMS Windows 2000 fokuserer meget på at kunne indgå i store router-baserede netværk. Nogle af de vigtige bestanddele er:

  • Plug and Play, som det kendes fra fx. MS Windows 98
  • Ens device-driver model for alle W2000 versioner
  • Windows Scripting (support f. VBScript og JavaScript).
  • NTFS (NT's filsystem) nu m. disk-kvotering per bruger
  • DFS (Distributed File System) med enkelt-punkter i filsystemet, som kan referere til flere servere og shares.
  • Mulighed for backup på andet end tape
  • Ny grafisk scheduler til opsætning af batch-jobs.
  • Support for Kerberos 5.0 / Smart Card support

Info om Windows 2000 Server

I MS Windows 2000 Server findes der yderligere en række bestanddele som fx.:

  • Active Directory Services - hvilket giver multimaster replication, granular security delegation, LDAP 3 support, integreret dynamisk DNS server (hvilket er et stort teknisk løft for DNS, som i modsætning til Wins/DHCP normalt kun tilbyder en statisk mapning imellem hostnavne og IP-adresser).
  • Clustering teknologi.
  • SMP (Symmetrisk multiprocessor for op til 8 processorer i samme computer).
© SuperUsers a/s
SJÆLLAND: Karlebogaard * Karlebovej 91 * DK-3400 Hillerød * Telefax  (+45) 48280705
JYLLAND:
Kampehøjgaard * Krajbjergvej 3 * DK-8541 Skødstrup* Telefax  (+45) 87490705
Telefon (+45) 48280706  *  Email super@superusers.dk  *  URL www.superusers.dk
---
Fejl/Kommentarer vedr. dette website bedes rapporteret til: webmaster@superusers.dk