Ideen bag .NET
.NET (dotNet) er kort fortalt ideen om at kunne udvikle software, der er i stand til at forbinde information, mennesker, systemer og genstande med hinanden ved hjælp af XML Web-services.
XML
Extensible Markup Language (XML) er en standardiseret metode til opbevaring af en given informations- eller datamængde. At kunne gemme eller videregive sine data er ikke et nyt behov, og forsøg på at standardisere denne proces er forsøgt flere gange. Både komma-separerede filer og EDI er stadig meget anvendt. Fordelen ved XML er muligheden for opbevaring af data gennem struktureret metadata. Metadata er data-om-data, og altså en mulighed for sammen med sine data, at opbevare en beskrivelse af disse datas struktur.
XML Web-services
Med XML bliver det meget attraktivt, ikke bare at udveksle data mellem applikationer, men også at samarbejde med applikationer skrevet i andre sprog eller på andre operativsystemer i en distribueret facon. Ideen om distribuerede applikationer er ikke ny, men at få programmer, på forskellige systemer, til at snakke sammen uden at bruge uforholdsmæssigt lang tid til implementering af dette, har gjort det uprofitabelt. Kort fortalt kan man med Web-services få udført en funktionalitet et sted i verden ved at sende et XML dokument. F.eks. ville det være muligt at sende en XML forespørgsel til Google, og få et XML svar tilbage med resultatet af søgningen, hvorved, men uden at skulle lave en søgemaskine selv, ville kunne indlejre en sådan i sin applikation.
Hvad har det med Microsoft at gøre?
For at kunne bygge og bruge de førnævnte funktionaliteter, kræver det værktøjer. Disse værktøjer leveres gennem Microsoft .NET og består af flere ting: |
- Et klassebibliotek der kan bruges af forskellige platforme som tablet pc'er, mobiltelefoner, servere, klienter osv., og som understøtter muligheden for kommunikation af XML gennem Web-services. Dette leveres af Microsoft .Net Frameworket.
- Et udviklingsværkøj der kan lave applikationer der udnytter denne funktionalitet. Dette leveres gennem Microsoft Visual Studio .Net
- Serverprodukter der er i stand til at håndtere og integrere web-services og web-baserede applikationer. Disse leveres fx med MS Windows Server 2003 og MS SQL Server 2000
- Klient system der giver brugeren muligheden for at opleve disse applikationer. Disse kunne være MS Windows XP, MS Windows CE eller MS Office XP
Mere om MS .Net Frameworket
Frameworket består af et Common Lanuage Runtime (CLR) og et samlet sæt af klassebiblioteker. En .NET compiler er ansvarlig for at kompilere dine programstumper til MS Intermediate Language (MSIL), der er halvkompilereret kode med referencer til de anvendte klasser. Denne process gør det muligt at skrive .NET programmer i et vilkårligt antal sprog, der senere kan kompileres, eksekveres og håndteres af CLRet. Dette har bl.a. betydet at .NET applikationer ikke bare udvikles i MS sprog (C#, VB.Net eller MC++), men at der findes 30+ sprog, fx Delphi .NET fra Borland.
Hvad så med ASP .NET
ASP.Net er næste generation af serverbaserede webapplikationer. Til forskel fra det gamle ASP, der var et fortolket sprog, åbner ASP.NET for muligheden for integration med Framework'et. ASP.NET er altså muligheden for at afvikle .NET applikationer via et web interface, med alle de fordele et kompileret sprog giver.
Da ASP.NET forudsætter kendskab til CLR, forudsætter det også kendskab til et .NET baseret sprog. Det vil sige at man IKKE uden videre kan gå fra udvikling af ASP til ASP.NET, da ASP.Net ikke er en videreudvikling af ASP, men derimod en Runtime Host for CLR'et. Tilmeld dig derfor først et kursus i C# eller VB.NET, inden du kommer på ASP.NET kursus.
|