Der var engang:

Der var engang, hvor UNIX var en filosofi, som samlede udviklere over hele verden. Vi sad  alle og videreudviklede, optimerede og tilpassede de originale UNIX-kildetekster *.c til vor  egen hardware. I Danmark fandt man os bl.a. hos hedengangne RegneCentralen (æret været RC's  minde (, vi er stadig et par hundrede RC-udviklere [hej til RC-Holdet -], som mødes  jævnligt) og DDE (som i dag arbejder med alt muligt andet end at udvikle UNIX  hardware/operativsystemer). Når der i begyndelsen af 90'-erne i Danmark fandtes 4-5  UNIX-systemproducenter med hver sin UNIX-version, kan man gætte sig til, at der fandtes  rigtigt mange forskellige UNIX-versioner på verdensplan. Alle prøvede vi hver især at gøre  vor UNIX lidt smartere end de andres: Det var sjovt, rigtigt sjovt :-)

Men man tjente ikke så mange penge, og det syntes disse virksomheder ikke var sjovt. Derfor  begyndte man at nedlægge UNIX-versioner samt at sammenfatte disse, således at der for få år  siden reelt set kun var ca. 10 større UNIX'er tilbage. Det var selvfølgelig en fornuftig  kommerciel udvikling, men ikke sjovt for os udviklere: Det var trist, rigtigt trist :-(

I 1993 havde Microsoft færdigerobret (læs monopoliseret) det administrative  client-operativsystem-marked med deres Windows 3.1 og man måtte finde nye markeder. Windows  NT 3.1 blev frigivet, og har siden spist sig godt ind på low-end UNIX-markedet.  UNIX-markedet blev således kogt ned til de ca. 5-6 kommercielt dominerende UNIX'er, vi har i  dag. Ingen tvivl om at antallet bliver mindre i de næste par år.

Kakerlakkerne kommer:

"Rygterne om min død er stærkt overdrevne", udtaler jeg på UNIX's vejne. Der er nemlig  kommet opkomlinge som ingen tidligere levnede mange chancer, men som har vist sig at være  sværere "at komme til livs" end kakerlakker. Dette fordi de ikke er kommercielt orienteret,  og ikke bekymrer sig nævneværdigt om Microsoft. De nye krigere er LINUX, FreeBSD og en række  andre frit tilgængelige UNIX'er.

Linus Torvalds og vennerne:

Linux er udviklet af en ung studerende fra Finland, Linus Torvalds (deraf navnet).  Torvalds skrev selv den første kerne og lagde derefter systemet ud på Internettet og  spurgte, om nogen var interesserede. Det var der! Det anslås løseligt i dag at der er et  sted mellem 5 og 10 millioner kørende LINUX-systemer på verdensplan med en tilvækst på et par millioner systemer hvert år (det er tal som kan gøre selv Grand misundelig!). LINUX  medtager det bedste fra BSD UNIX og UNIX System V og giver i dag stabil ydelse, hvorfor  Linux i stigende grad benyttes i server-roller, f.eks. som mail/news/DNS-servere, fil- og  print-servere eller som routere.
Se Linus Torvalds bog om Linux' historiske udvikling: Bare for Sjov

I modsætning til kommercielle OS'er er Linux en typisk eksponent for Åbne Systemer, hvor  firmaerne konkurrerer på kvaliteten af applikationerne snarere end på antallet af  ikke-publicerede systemkald som kun firmaet selv kender (Lukkede Systemer, ingen nævnt :-). 

LINUX Distributioner

Der er ikke noget egentligt firma bag LINUX, men forskellige firmaer laver deres egne  LINUX-distributioner. Hver distribution har hver deres måde at installere applikationer samt  konfigurere systemet på. Distributionerne går under navne som RedHat, Slackware, Debian,  Yggdrasil, S.u.s.e. Heraf er RedHat en af de distributioner, der lægger mest vægt på  brugervenlighed ved bl.a. at indeholde grafiske værktøjer til almindelige  systemadministrations-opgaver. Næsten uanset distributionen indeholder  LINUX-distributionerne i dag stort set alt, hvad hjertet kan begære af udviklingsværktøjer  (C, C++, ObjC, Java, Perl osv), grafiske applikationer (xv, paint osv), editorer (vi (!),  emacs, xemacs), office-pakker (staroffice, applixware), window-managere (twm, fvwm, mwm,  CDE). 

LINUX findes i dag til en lang række platforme, deriblandt INTEL, SPARC, ALPHA, PowerPC  (MAC og IBM) - ja sågar 3Coms PalmPilot kan køre Linux; for slet ikke at tale om bilradioen,  der nævnes i dette katalogs indledning. UNIX er igen blevet sjovt, endda rigtigt rigtigt  sjovt.