Link til SuperUsers hjemmeside. Link til kursusinformation - herunder beskrivelser, instruktører, datoer, priser, certificering, forløb, praktiske oplysninger og kørselsvejledning. Link til oplysninger om certificering - generelt og specifikt. Link til konsulent- og udviklingsydelser - generelt og specifikt. Link til artikler Link til hvem, hvad, hvor ... om SuperUsers. Link til kontaktinformation og formular til bestilling af materialer. Link til tilmeldingsformularer samt kursusdatoer og -priser. Link til søgning i SuperUsers' website.

Til Oversigt over Artikler

Artikler
Integration af UNIX & Windows 2000
 

 

Heterogene miljøer

EDB-installationer i dag består typisk IKKE af en række ens systemer, men af en række forskellige leverandørers hardware, operativsystemer og applikationer. Når UNIX og W2000 mødes på et netværk, kan de integreres på mange måder.
Microsofts "Services for UNIX" til W2000 (og til NT 4), er en imponerende samling af UNIX/W2000-integrations-værktøjer og services:

  • NFS client og server
  • NFS gateway
  • PCNFS server
  • Telnet client og server
  • NIS til ADS migration wizard
  • NIS-server (integreret med ADS)
  • 2-way password sync mellem UNIX/W2000
  • Brugernavn mapping imellem UNIX/W2000
  • Mere end 60 UNIX-utilities (inkl. ksh)

Her følger en gennemgang af typiske måder, hvorpå UNIX og W2000 integreres.

Filkopiering

Filkopiering kan opnås med FTP (File Transfer Protocol), som findes standard i både UNIX og Windows 2000.

Fildeling

Transparent fildeling betyder at man ser filer fra et andet operativsystem, som lå de i en mappe/ katalog på ens eget operativsystem.
Man kan enten lade W2000 "tale UNIX fildelings-protokol" eller lade UNIX "tale W2000 fildelings-protokol".
Skal W2000 "tale UNIX fildelings-protokol" gøres dette fx. med NFS-delen af "Services for UNIX". Man installerer NFS-serveren på de W2000-maskiner, der skal fremvise filer for UNIX og tilsvarende installerer man NFS-clienten på de W2000-maskiner der skal kunne tilgå UNIX-filer. Alternativt installeres NFS-gateway på én W2000-server, hvilket betyder, at man ikke behøver W2000-NFS-client-software.
Skal UNIX "tale W2000 fildelings-protokol" gøres dette fx. med det meget brugte shareware SAMBA (http://samba.anu.edu.au/samba).

Printerdeling

W2000 har indbygget UNIX's lpr/lpd, hvilket betyder, at print både fra UNIX til W2000 og modsat er muligt uden 3. part software.

Terminalemulering

Dette kan fx. gøres med telnet-delen af "Services for UNIX". For at man fra UNIX kan logge ind på W2000 installeres Telnet-serveren på W2000 og tilsvarende installeres Telnet-client på de W2000-maskiner, hvorfra man ønsker at kunne logge ind på UNIX.

UNIX-vinduer på W2000-skærmen

På sin W2000-skærm har man mulighed for at se programmer, som afvikles på et UNIX-system. Dette sker via et 3. parts produkt, en såkaldt Windows-baseret X-server (fx. PCXware, Hummingbird og mange andre). På samme skærm kan man således både se sine lokale W2000-vinduer og UNIX-vinduer.

W2000-vinduer på UNIX-skærmen

På sin UNIX-skærm har man mulighed for at se programmer, som afvikles på et W2000-system. Dette sker via W2000's indbyggede terminal services samt et 3.parts produkt (fx. fra CITRIX). På samme skærm kan man således både se sine UNIX-vinduer og W2000-vinduer.

W2000 og UNIX samtidigt på een PC

Med Vmware (www.vmvare.com) til ca. 60 USD kan man afvikle W2000 og UNIX samtidigt på sin PC! WMware har foretaget en delvis virtualisering af hardware, og tillader derved to protected-mode operativsystemer at køre, samtidigt! Et imponerende system.

Integration af brugernavne/passwords

I større UNIX-netværk valideres brugernavn/password normalt med NIS (Name Information Service). Med "Services for UNIX" får man mulighed for at validere UNIX-brugernavn/password på en W2000-maskine v.h.a. den medfølgende NIS-server, som er integreret med W2000's ADS (Active Directory Service). Man har ligeledes mulighed for at synkronisere brugernavne og passwords imellem W2000 og UNIX, således at brugerne kun har et brugernavn og password, som automatisk opdateres på begge platforme.

UNIX-utilities på W2000

I "Services for UNIX" er indeholdt mere end 60 UNIX-utilities, heri UNIX standard-kommandofortolkeren Korn Shell (ksh). Man kan derudover, fra fx. MKS, købe komplette POSIX-kompatible sæt af UNIX-utilities og biblioteker til W2000.

 
© SuperUsers a/s
SJÆLLAND: Karlebogaard * Karlebovej 91 * DK-3400 Hillerød * Telefax  (+45) 48280705
JYLLAND:
Kampehøjgaard * Krajbjergvej 3 * DK-8541 Skødstrup* Telefax  (+45) 87490705
Telefon (+45) 48280706  *  Email super@superusers.dk  *  URL www.superusers.dk
---
Fejl/Kommentarer vedr. dette website bedes rapporteret til: webmaster@superusers.dk