Hvad er en internet applikation?
Det er en applikation, som kan betjenes via Internettet med en Web-browser. Brugergrænsefladen af programmet kan således anvendes fra et vilkårligt sted i verden, og der findes typisk en
tilhørende server-del af programmet, som befinder sig centralt (typisk en database og en samling centrale programmer som tilgår denne).
Problemet man altid har ønsket at løse!
Ønsket om et eksekverbart program, som kan afvikles på en vilkårlig computer/operativsystem i verden, står øverst på enhver IT-chefs ønskeliste.
Besparelser og forenklinger i massevis!
Minus modempool: Det eneste krav til klientens forbindelse til omverdenen, er en internet-forbindelse. Før måtte applikations-udbyderen have en stor pool af modems, som er
besværlige, tidskrævende og dyre at vedligeholde. Ingen dyre langdistance opkald: Nu betaler klienten kun for opkald til sin lokale internetudbyder, resten foregår via
internet. Ingen krav til klient-hardware: Før skulle man vedligeholde et antal binære versioner tilpasset forskellig hardware og pålægge disse restriktioner til brugerne
af applikationen. Internet applikationen findes kun i én version. Ingen krav til klient-operativsystem: Før skulle man vedligeholde et antal binære versioner
tilpasset forskellige operativsystemer og pålægge disse restriktioner til brugerne af applikationen. Internet applikationen findes kun i én version. Ingen
softwaredistribution nødvendig: Før skulle man distribuere eller bede brugerne downloade nye versioner af applikationen. Internet applikationen findes kun ét sted, nemlig
hjemme på en maskine nær selveste udviklerne. |
Teknologierne bag internet applikationer
Internet applikationer er baseret på client/ server-teknologi. Klienten er Web-browseren, som via diverse protokoller (HTTP, FTP, ..) downloader dokumenter, grafik, lyd, video
og programmer. Serveren er Web-serveren, som både er central filserver og programafvikler.
Internet applikationers klient-del
HTML er fundamentet i klient-delen af enhver internet applikation. Her defineres det grundlæggende skærmbillede-layout, og der refereres til alle øvrige elementer i
applikationen. JavaScript er et objektorienteret script-sprog, som er indlejret i HTML-dokumentet. JavaScript er platformsuafhængigt og afvikles på
klienten. Java er ligeledes et objektorienteret programmeringssprog, men programmerne er compileret til J-koder (binære koder tæt på maskinkode, men
platformsuafhængige) og afvikles på klienten. ActiveX komponenter er teknologi fra Microsoft, svarende til Java-applets. ActiveX komponenter udføres hurtigere
og mere effektivt end Java-applets, men kan kun afvikles på Windows-baserede klienter. VRML (Virtual Reality Modeling Language) er et klient-programmeringssprog, som
fremstiller 3-dimensionelle figurer i Web-browseren.
Internet applikationers server-del
CGI-scripts er stadig den standardiserede (og dermed flytbare) måde at få eksekveret serverkode på. Der findes dog en række leverandørspecifikke defacto-standarder:
- ASP: Active Server Pages (Microsoft), man skriver fx. VB direkte i HTML-dokumenterne, og denne kode udføres på serveren.
- JSP: Java Server Pages (SUN), man skriver i Java, og anveder XML-lignende tags og scriptlets.
Der findes mange andre metoder (bl.a. fra Oracle, Apache-folket, ...), som har forskellige optimerede interfaces fx. til databaser. Endelig ses komponentbaserede miljøer som CORBA og EJB
brugt mere og mere. |